"Dansk NemID Medarbejder (erhverv)" er en identifikation og underskriftmetode, hvorpå danske erhvervspersoner kan underskrive erhvervsrelateret aftaler digitalt på vegne af virksomheden. Det bruges blandet også til virk.dk, Digital Post, private hjemmesider, digitale signaturer mv.
NemID Medarbejder er en sikker og universel (I Danmark) identifikation- og underskriftmetode. Med Addo Sign kan du bruge NemID Medarbejder som identifikation og underskriftmetode.
Bemærk - Såfremt at man skal underskrive med NemID medarbejder, skal man logge ind med NemID medarbejder, før man kan se dokumentet, og derefter skal man blot godkende, for at ens NemID medarbejder stempel kommer på dokumentet.
1. Hvad er NemID Medarbejder?
2. NemID Medarbejder i afsendelse
3. NemID Medarbejder i skabeloner
4. Sådan underskriver du med NemID Medarbejder
5. Hvordan ser underskriften ud?
Bemærk NemID Medarbejder udgår d. 31 oktober 2023
Alle virksomheder, myndigheder og foreninger, der bruger NemID til erhverv, skal skifte til MitID Erhverv, før NemID til erhverv bliver lukket. For at sikre en smidig og sikker overgang for komplekse og centrale løsninger samt organisationer som kommuner og regioner, vil lukningen af NemID til erhverv ikke ske fuldt ud den 30. juni 2023 som planlagt, men der vil være begrænset drift og gradvis nedlukning frem til den 31. oktober 2023.
Hvad er NemID Medarbejder?
NemID Medarbejder er Danmarks nuværende digitale ID-løsning til erhverspersoner. Digitaliseringsstyrelsen er i øjeblikket ved at udfase NemID med en ny elektronisk eID løsning. NemID bliver udfaset som Dansk signerings og identifikations løsning i løbet af 2023-2024, hvor MitID Medarbejder (erhverv) kommer til at erstatte NemID Medarbejder. Addo Sign kommer selvfølgelig til at understøtte den nye eID.
I forhold til digitale underskrifter, er NemID Medarbejder en AeS (Advanced Electronic Signature) i følge eIDAS regulativet. (Du kan læse mere om eIDAS her). MitID medarbejder (erhverv) bliver specifikt udviklet til, i fremtiden at kunne blive en QeS (Qualified Electronic Signature) Som er er den højeste grad af autorisering og sikkerhed ifølge eIDAS regulativet.
En underskrift med AeS er lige så legalt bindende, som en fysisk underskrift. En AeS signatur indeholder informationer om underskriveren, som kan bruges i retten til at bevise signaturens gyldighed. Personfølsom data, er dog ikke synlig for den der skal have underskrevet dokumentet, informationer er altså "Låst" i det underskrevne dokument.
Ved brug af NemID medarbejder, kan du være sikker på at dem du sender til, såfremt de har NemID medarbejder og er tegningsberettiget, vil kunne bruge løsningen. Derudover vil du kunne bide dig sikker i, at det er den rette person der har tilgået og underskrevet dokumentet, da du altid vil kunne se hvem der har tilgået dokumentet, samt kun personer som er tegningsberettiget for det specifikke CVR-nr.
Du kan læse meget mere om NemID Medarbejder på https://www.medarbejdersignatur.dk/
NemID medarbejder i afsendelse
I Addo Sign har du to forskellige muligheder for at sætte NemID medarbejder som underskrift metode. Du kan enten gøre det inden afsendelse af dokumentet, eller i Skabeloner. Vi vil nu gennemgå begge metoder:
- Klik på Send
- Klik på Tilføj underskriver
- Klik på Menuen under Underskriftmetode og vælg NemID Medarbejder (NemID medarbejdersignatur)
- Indsæt CVR-nr i CVR-nr. feltet
- Klik på Tilføj
I feltet CVR-nr. skal man indsætte CVR for den pågældende virksomhed, hvor den tegningsberettiget er. Feltet er påkrævet, man kan derfor ikke fortsætte uden at opgive et CVR-nr.
NemID Medarbejder i skabeloner
Vi vil nu gennemgå hvordan du ændrer din skabelon til at bruge NemID Medarbejder.
Når en skabelon er indstillet til at bruge en særlig signeringsmetode, vil enhver afsendelse der benytter sig af den skabelon, som udgangspunkt bruge denne signeringsmetode.
Du kan dog til enhver tid inden afsendelse, ændre underskriftmetoden til noget andet, hvis ikke du ønsker at denne transaktion skal benytte sig af NemID Medarbejder.
- Klik på Tandhjulet i øvre højre hjørne
- Klik på Skabeloner i venstre side
- Klik på den skabelon du ønsker at ændre. (For at oprette en ny skabelon skal du bruge denne guide)
Du vil nu se et nyt vindue:
- Klik på Menuen under Underskriftmetode og vælg NemID Medarbejdersignatur
- Klik på Gem i bunden af siden.
Din skabelon benytter sig nu af NemID Medarbejder som underskriftmetode, og er klar til brug.
Sådan underskriver du med NemID Medarbejder
Når du har afsendt en transaktion med signeringsmetoden NemID Medarbejder vil kunden modtage en mail/sms/E-boks, hvor de kan tilgå transaktionen via det link der er i beskeden. Efter de har klikket på linket vil de nu skulle gøre således:
Man kan her vælge mellem 3 forskellige muligheder for NemID Medarbejder login:
1. Log ind med nøglefil
2. Log ind med nøglekort
3. Login som firma
4. Gennemgang med udgangspunkt i "Log ind med nøglefil"
Log ind med nøglefil
Log ind med nøglefil kan du verificere dig med en digital online nøglefil, som skal downloades og ligger lokalt på computeren. Denne nøglefil udstedes normalt gennem en IT-afdeling, og gør personen tegningsberettiget på vegne af virksomheden. Når denne er opsat vil det fremgå som vist i billedet ovenstående med medarbejderens navn og CVR nummer. Denne log ind metode bruges oftest af mellemstor og store virksomheder, samt revisions firmaer advokathuse m.v.
Login med nøglekort
Man kan også vælge "NemID log ind"-metoden Log ind med nøglekort. I denne log ind metode bruger man sit personlige CPR-nr., som vil være knyttet til virksomheden. Dette flow er identisk med den normale fremgangsmåde med NemID privat, hvor man bruger nøglekort både på App og fysisk form. Denne metode bruges oftest af mindre virksomheder, enkeltmandsvirksomheder, holdingselskaber m.v.
Login som firma
Den sidste metode bruger man login som firma. Man skal her validere sit CPR-nr., hvor man vil få at vide om man via sit CPR-nr. er tegningsberettiget på vegne af virksomheden. Denne metode bruges oftest af enkeltmandsvirksomheder, intessesentskab mv.
Gennemgang med udgangspunkt i "Log ind med nøglefil"
Resten af gennemgangen vil tage udgangspunkt i Log ind med nøglefil:
- Tryk OK
- Indtast din kode, tryk derefter OK
- Læs alle dokumenterne ved at klikke på dem
- Underskriv dokumenter ved at trykke på UNDERSKRIV DOKUMENT
- Tryk på Fortsæt
Dokumenter er nu underskrevet, og underskriftstemplerne bliver genereret og sende til de valgte modtagere.
Hvordan ser underskriften ud?
Efter at dokumentet er underskrevet, vil de ønskede modtagere få et signeret dokument, der indeholder det særlige NemID Medarbejder stempel. Måden du kan se forskel fra NemID Medarbejder og NemID Privat er at NemID Medarbejder generer et RID-nummer og NemID Privat generer et PID-nummer.
Hver underskriver tilføjer et ekstra stempel.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.