Funktionen "Underskriv flere dokumenter med én nøgle" gør det muligt, at underskrive flere dokumenter med bare én underskrift. En nøgle kan derfor f.eks. være én NemID signatur.
Det smarte ved denne funktion er, at underskriveren kan modtage flere dokumenter der skal underskrives, men behøves kun at sætte én underskrift for alle dokumenterne. Det sparer afsender for en del credits, da der også kun opkræves for én underskrift, og gør det hurtigere for underskriveren.
*Bemærk, at der fratrækkes 0,25 credits pr. modtager fra den pågældende transaktion ved at tilvælge funktion "Signer med én nøgle".
Nedenfor gennemgås et eksempel:
Vi starter i Visma Addo, hvor der skal krydses af i feltet "Underskriv flere dokumenter med én nøgle" under sektionen "Underskrivere". Herefter er det vigtigt at alle dokumenter der skal have en underskrift tjekkes af. Hvis et dokument blot er et bilag og derfor ikke skal underskrives, kan man alternativt bruge funktionen, Godkend alle bilag på én gang. Du kan få mere information herom ved at trykke på linket.
Når underskriveren modtager besked om at der skal underskrives, ser det således ud. Underskriver skal her trykke på Åbn dokumenter.
Tryk herefter på den øverste af dokumenterne der skal underskrives, som vist nedenfor.
Når underskriver åbner det første dokument til underskrift, kan de klikke sig igennem de forskellige ude i oversigten til venstre. De er markeret med gul nedenfor.
Når alle dokumenter er set igennem, bliver det muligt at trykke på den grønne knap, Underskriv alle dokumenter. Bemærk at symbolet ud for de forskellige dokumenter bliver til et "tjek" tegn når de er set igennem.
Når der er underskrevet, vil alle dokumenter få vedhæftet en ekstra side med underskriftsstempel og hændelseslog.