Visma Addo anvender "tvungen" TLS-kryptering (Transport Layer Security). TLS sikrer en sikker og krypteret forbindelse, når du bruger Addo til at sende e-mail til dine modtagere.
Når du tilføjer en underskriver i Visma Addo, udføres en automatisk TLS-kontrol på underskriverens e-mail-adresse. Dette betyder, at du vil kunne se om underskriverens e-mail-adresse eller domæne ikke lever op til standardkravene for sikker, krypteret kommunikation via TLS. Hvis ikke, skal TLS aktiveres på underskriverens mailserver.
Hvis du vil teste om du du eller din modtager har TLS aktiveret for jeres mail-server, kan du lave en test på din egen eller din modtagers e-mail-adresse her.
- For vores danske kunder kan du finde en god artikel om vigtigheden af TLS her.
- For vores engelsktalende kunder kan en god artikel om vigtigheden af TLS findes her.
Hvad skal jeg gøre, hvis TLS-kontrollen mislykkes
Hvis TLS-kontrollen mislykkes, vil vi anbefale at du forsøger nedenstående:
- Den nemmeste løsning er blot at kontakte modtageren via andre kanaler som telefon eller almindelig e-mail og bede om en anden e-mail-adresse eller et telefonnummer, hvortil du kan sende dokumentet. De vil sandsynligvis have en Gmail-, Hotmail- eller Yahoo Mail-konto, der overholder moderne standarder og understøtter TLS.
- Kontakt modtageren via almindelig e-mail eller telefon, og bed dem om at tale med deres e-mail-udbyder eller IT-afdeling om at få TLS aktiveret på deres mailserver.
Du kan teste om deres e-mail understøtter TLS via dette link.