Denne artikel omhandler signeringsforløbet set fra underskriverens synsvinkel. Hvis du har modtaget et eller flere dokumenter du skal underskrive med Visma Addo, vil proceduren se ud som følger.
- Få minutter efter transaktionen er oprettet vil du modtage en besked, enten på mail, sms, eller eboks, det har afsenderen valgt inden transaktionen blev oprettet.
- Når du åbner beskeden vil der være en kort besked fra afsenderen.
- I beskeden vil der være et link eller en knap til de dokumenter og bilag du er blevet bedt om at underskrive.
Bemærk: Hvis du er blevet bedt om at identificere dig selv, så vil dette ske før du kan se dokumenterne. - Du vil nu kunne se en liste af de dokumenter og bilag der er blevet sendt til dig, og derfra kan du vælge at tilgå hvert dokument.
- Husk at læse dokumenterne godt igennem før du underskriver da din underskrift er juridisk bindende.
- Når du har læst dokumenterne, kan du vælge at underskrive eller afvise. Hvis du vælger at afvise vil du få vist en tekstboks, hvor du kan sende afsenderen en forklaring på, hvorfor du har afvist dokumenterne.
- Hvis du i stedet vælger at skrive under vil du få mulighed for at underskrive på den måde afsenderen har valgt. Se Oversigten over identifikations- og Signeringsmetoder.
- Når alle dokumenterne er underskrevet, vil dokumenterne blive sendt til afsenderen, og hvis du var den sidste person til at skrive under i transaktionen, vil den blive afsluttet. Du skulle nu gerne modtage de underskrevne dokumenter på mail.